Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Anders Fogh Rasmussen (V)
Læs videre »»



Hans Christian Schmidt (V)
Læs videre »»



   


Mere forurening for pengene

"Mere miljø for pengene", var det slagord statsminister Anders Fogh Rasmussen lancerede i oktober 2003. Slagordet dækker imidlertid over en veritabel massakre på den danske miljø- og energipolitik. Forholdsvist er der tale om det resortområde, der er blevet hårdest ramt af regeringens nedskæringspolitik:

  • antallet af ansatte i ministeriet er skåret ned med 600
  • i finansloven for 2005 opererer regeringen med, at yderligere 222 stillinger skal skæres bort i perioden 2005-08
  • budgettet er halveret ifht. 2001, således at staten har sparet 3,7 mia. kr. på området. En undersøgelse fra Center for alternativ Samfundsanalyse (CASA) vurderer dog, at den samlede besparelse løber helt op i 16 mia. kr.
  • ministeriet blev slået til ukendelighed: energiområdet blev lagt over i Bendt Bendtsens erhvervsministerium, den internationale miljøbistand blev lagt over i Udenrigsministeriet og miljøstøtten til Østeuropa blev afviklet
  • endelig ligger der i VKO's strukturreform, at miljøforvaltning og -planlægning skal lægges ud i kommunerne. Det har de hverken forudsætninger for eller ressourcer til, og bl.a. Socialdemokratiet har derfor erklæret, at det vil blive ændret, hvis partiet danner regering efter valget.

Venstres formål med de massive nedskæringer har været, at afprøve sin model for "nattevægterstaten" i miljøministeriet. Derfor indsatte partiet en svag minister, Hans Chr. Smith, der alene skulle administrere nedlukningen af statens miljøregulering og derudover dele penge ud til sine venner.

Danmark køber sig ret til at forurene mere

Den offensive "miljøpolitik" overlod Anders Fogh Rasmussen til sin nære ven, Bjørn Lomborg, der blev indsat som direktør for det nyoprettede "Institut for Miljøvurdering". Det stærkt skandaleombruste institut anbefalede bl.a. at Danmark ikke opfyldte sine forpligtigelser overfor FN's Kyoto protokol om reduktion af udledningen af drivhusgasser. I stedet skulle regeringen købe sig ret til at forurene - af bl.a. Rusland. Dette forslag gjorde regeringen øjeblikkeligt til officiel dansk politik.

Et andet stærkt kritiseret forslag var ændringen af planloven, der gjorde det lovligt at anlægge nye sommerhusområder i de kystnære områder - indtil 300 m fra kystlinien. Offentligt tilgængelige kystområder bliver dermed gjort til private sommerhusområder. Da hans efterfølger Conni Hedegaard i 2004 behandlede kommunernes ansøgninger om at udstykke 16.000 nye sommerhusgrunde, blev det klart, at kun godt 5.000 af de ansøgte 16.000 grunde kunne leve op til de krav, som oprindeligt var opstillet som betingelse for at kommunerne kunne gå i gang. Venstres "miljø"-ordfører Ejvind Vesselbo forsøgte derpå i flere uger, at få den nye miljøminister til at lempe på de i forvejen meget lempelige krav, sådan at der kunne udstykkes endnu flere sommerhusgrunde ved kysterne.

Blankocheck til ejendomsspekulation

I 2002 fik Hans Chr. Schmidt gennemført en række andre ændringer i planloven, sådan at landmænd uden tilladelse nu kan bygge op til fire boliger på hver af de store landbrugsejendomme i det åbne land, uden at tage hensyn til landskab, natur eller miljø. Iflg. den nye planlovs § 36, stk. 2 og § 37 kan alle virksomheder i det åbne land nu foretage udvidelser af deres virksomheder, uden tilladelse, og uden at tage hensyn til natur- eller miljø. Hans Chr. Schmidt og Ejvind Vesselbo kalder det "administrative lempelser" for erhvervslivet, men i virkeligheden handler det om, at give store dele af landbruget en blankocheck til at slå sig løs uden hensyn til omgivelserne. Da administrationen af det åbne land samtidig blev tvangsdecentraliseret fra amterne til kommunerne, uden at kommunerne fik midler eller know-how til denne nye opgave, blev resultatet i mange tilfælde, at storbønder og ejendomsspekulanter har fået kronede dage. Dette gælder ikke mindst fordi mange små kommuner har svært ved at føre en anstændig natur- og miljøpolitik, når stærke pengemænd banker på borgmesterens dør, med planer om udstyknings- og ejendomseventyr i kommunens naturområder. Det er netop i de små landkommuner, at mange af landets største naturværdier befinder sig. Ændringerne af planloven blev gennemført med et flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Forværret luftforurening

Samtidig har regeringen gjort en ihærdig indsats for at øge luftforureningen. I forvejen vurderes det, at den høje udledning af luftbårne partikler fra især dieseldrevne lastvogne og personbiler giver en overdødelighed på 5000 om året. Københavns Kommune har i 1½ år haft et forslag til høring i Miljø- og Justitsministeriet for at begrænse diesellastvognes adgang til Københavns centrum, når de ikke har partikelfiltre. Sagen er indtil videre syltet i ministerierne.

Luftforureningen kunne også reduceres ved at fremme offentlig transport frem for privatbilisme, men regeringen har ført den modsatte politik: straffet den offentlige transport og fremmet privatbilismen.

Forureningen kunne også reduceres ved at fremme vedvarende energikilder på bekostning af de kul- og oliefyrede kraftværker. Men en af Bendt Bendtsens første embedshandlinger da han overtog sit ministerium i december 2001 var at sløjfe planerne om 2 store havmølleparker og reducere midlerne til energiforsknings- og demonstrationsprojekter fra 114 mio. kr. til 40. Det gik især ud over støtten til vedvarende energi. Konsekvensen var: øget forurening, og en vindmølleindustri der kom i krise og måtte fyre ansatte.

Situationen er i dag så katastrofal, at selv energisektoren siger, at det nu er nødvendigt at satse mere massivt på vedvarende energi og biobrændsel. Efter at selv industrien har meldt sig i opposition til regeringens miljø- og energipolitik er Venstres Eyvind Vesselbo begyndt at tale om det for ham ukendte begreb "biobrændsel".


Kilder:
Mere miljø for pengene, Information 25. januar 2005
Skær igennem valgflæsket, Ingeniøren 21. januar 2005
Noget for noget og mere for pengene, Politiken 19. oktober 2003

Sidst opdateret: 2005-03-10

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 11374