Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Anders Fogh Rasmussen (V)
Læs videre »»



Per Stig Møller (K)
Læs videre »»



Bertel Haarder (V)
Læs videre »»



   


Iskold ligegyldighed overfor flodbølgekatastrofens ofre

Søndag den 26. december 2004 ramtes Sydasien af en gigantisk flodbølge der kostede over 225.000 livet og gjorde 2 millioner hjemløse. I Norge og Sverige blev der samme dag sat et beredskab i gang, der fulgte katastrofens udvikling, behandlede spørgsmål fra bekymrede svenskere og gik i gang med at koordinere hjælpearbejdet til både asiater og nødstedte svenskere i de ramte områder.

Den svenske regering og udenrigsministeriet var på banen fra dag 1. Anderledes i Danmark hvor det var umuligt for pårørende og de hårdt trængte rejsearrangører at komme i kontakt med udenrigsministeriet. På katastrofens 4. dag sendte rejsearrangørerne derfor en formel klage til udenrigsministeriet, og samme dag kaldte enhedslistens Søren Søndergaard udenrigsminister Per Stig Møller i samråd i udenrigsudvalget.

Provinshovedstaden Banda Aceh på Sumatras nordspids blev jævnet med jorden af flodbølgen 26. december 2004. 225.000 blev dræbt af bølgen og 2 mio. gjort hjemløse. Den danske regering afviste arrogant enhver kritik af dens hjælpeindsats og dens "bevilling" på 420 mio. kr. blev taget fra bistanden til jordens fattigste lande. Regeringens iskolde ligegyldighed stod i skarp modsætning til den danske befolknings offervilje og solidaritet med de katastroferamte.

Iskold arrogance

For første gang siden katastrofen trådte udenrigsministeren frem og svarede på kritikken, som han betegnede som "indenrigs drilleri". Så vidste vi i det mindste - her efter 4 dages katastrofeforløb - at ministeren ikke var en af de omkomne. Samtidig satte venstres pressekontor sine hær af læserbrevskribenter i gang med at svine Søren Søndergaard til for at have kritiseret ministeriet.

Ministeriets meddelelse til de danskere der var berørt af katastrofen i Sydasien kom på dag 4: de ville blive fløjet hjem, hvis de ønskede det. De der havde rejseforsikring ville stå først i køen. Turister uden rejseforsikring ville stå sidst i køen og ville under alle omstændigheder blive præsenteret for en regning for hjemtransport, når de kom hjem.

Først på 6. dagen ændrede ministeriet holdning og meddelte nu, at alle danskere ville blive fløjet hjem - på ministeriets regning.

Først 14 dage efter katastrofen indrømmede udenrigsministeriets direktør, at ministeriet havde håndteret katastrofen for dårligt.

Statsministeren? Ham hørte vi først fra på dag 6 - så han var åbenbart heller ikke blevet taget af flodbølgen. Den svenske statsminister var på fra dag 1. Anders Fogh havde dog tilstrækkelig fingerspidsfornemmelse efter dronningen havde aflyst sin nytårskur, at koncentrere sin nytårstale, i stedet for indenrigspolitiske emner. Den 18. januar indrømmede han derfor, at han havde venter 14 dage med at udskrive folketingsvalg pga. katastrofen.

Mens de nordiske statsministre i midten af januar rejste til Thailand for at besigtige katastrofeområdet og diskutere genopbygning, var der dog stadig en fraværende: Anders Fogh.

Dansk demokratisk underskud

Selv om de øvrige nordiske landes regeringer engagerede sig med det samme i katastrofen, affødte det også kritik i disse lande, og her var der - i modsætning til Danmark - et demokratisk rum at diskutere katastrofeberedskabet indenfor. Samtidig besluttede de øvrige nordiske lande, at der skulle nedsættes uafhængige undersøgelseskommissioner til granskning af forløbet.

Anderledes i Danmark. Her blev enhver offentlig kritik af regering og udenrigsministerium kvalt, og regeringen afviste blankt at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission. Siden statsminister Anders Fogh i 1992 blev afsat af en sådan kommission har han haft en panisk angst for undersøgelseskommissioner.

Ingen penge til ofrene

Katastrofen i Asien udløste den største offentlige indsamling i Danmark de sidste 50 år. Regeringen viste sig også her at være helt ude af trit med befolkningens solidaritet med katastrofens ofre. Officielt bevilgede den 420 mio. kr. i katastrofehjælp (mod 2 mia. kr.), men disse penge var ikke ekstrabevilling, men stjålet fra udenrigsministeriets øvrige bevillinger. 120 mio. kr. bliver således taget fra planlagt bistand til Bolivia og Palæstina og 200 mio. kr. taget fra ministeriets katastrofepulje, der i forvejen er alt for lille: 2004 puljen var brugt op allerede i oktober 2004.

Skatteministeriet opdagede i december, at staten havde et uventet overskud for 2004 på 23 mia. kr. men ikke en eneste kr. blev bevilget til katastrofens ofre. Danmarks "bistand" betales af de fattigste i den 3. verden, der får reduceret deres bistand i 2005.


Kilder:
Ring 33920000 Dutdutdut, Information 24. januar 2005
Krisehåndtering for begyndere, Information 22. januar 2005
U-landsbistanden er fastfrosset, Kristeligt Dagblad 18. januar 2005
Hjælpe-fup, Ekstra Bladet 9. januar 2005
Fokus: Flodbølge i Asien: Ulandsbistand: Nødhjælp tages fra budgettet, Jyllands-Posten 8. januar 2005

Sidst opdateret: 2005-01-24

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 17965