Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Bendt Bendtsen (K)
Læs videre »»



   


36 milliarder til Mærsk. Bendt Bendtsens gaveregning over den fattige skibsredder

I 2003 lykkedes det Mærsk at forhandle en aftale igennem med daværende "Erhvervsminister" Bendt Bendtsen. Aftalen gav Mærks adgang til at udvinde dansk olie i Nordsøen til usædvanligt attraktive priser. Aftalen var så attraktiv, at Mærsk efterfølgende på grund af stigende oliepriser på kun fire år tjente ekstra 35,8 milliarder kr. på den ekstremt billige adgang til olien, viser tal fra Skatteministeriet. Aftalen gav anledning til kritik allerede i 2003: "Vi undrede os over flere elementer i olieaftalen. Vi undrede os over, at fordelingen mellem olieoptageren og samfundet ikke gav mere politisk diskussion", udtalte Jørgen Birk Mortensen i 2009. Mortensen er lektor i økonomi på Københavns Universitet, og var på det tidspunkt en af de økonomiske vismænd. Han fortsatte: "Vi undrede os over, at man ikke diskuterede, hvad der ville ske, hvis olieprisen steg. Vi undrede os også over, at aftalen gav A.P. Møller krav på kompensation krone for krone, hvis skatterne steg. Desuden var oplysningerne til Folketingets energiudvalg uoverskuelige. Lige pludselig var aftalen færdig, og det var umuligt at få rettet detaljer i den".

Aftalen mellem Mærsk og Bendtsen tog udgangspunkt i, at en tønde olie kostede 22 dollar, men få år senere nåede prisen på en tønde 143 dollar pr. tønde. Eksperter mener, at A. P. Møller scorer en uhørt stor del af gevinsten på den stigning - i modsætning til f.eks. Norge, hvor samfundet og olieselskaberne deler gevinsten, når olieprisen stiger. Hele forskellen går i Danmark i Mærsks lomme.

Samtidig fik Mærsk en 44 års garanti mod skattestigninger. Vedtager Folketinget en skattestigning, der rammer Mærsk, har Bendtsen på statens vegne forpligtet sig til, at rederiet skal have hver eneste krone tilbage.

Politiske analytikere mener, at Mærsk lavede et nummer med Bendt Bendtsen ved fra starten af forhandlingerne at bilde ham ind, at det var nødvendigt at forhandlingerne blev holdt i en meget lille kreds for at sikre total hemmeligholdelse, så det ikke påvirkede kursen på A. P. Møller-aktien. Bendtsen mødte derfor op med et lille og uforberedt forhandlingshold, mens Mærsk stillede med et stort og velforberedt forhandlingshold. Forhandlingenre blev tilrettelagt af Bendtsens golfven, direktør Knud Pontoppidan, der samtidig tilfældigvis var "chef-lobbyist" i Mærsk. Aftalen der gælder frem til 2047 blev derefter usædvanligt hurtigt underskrevet. Til den tid vil Bendtsen - selv med uforandrede oliepriser - have foræret Mærsk 350 milliarder kr.
"Det var afgørende for Bendt Bendtsen, at han ikke lagde sig ud med A. P. Møller, som er en stor bidragyder til De Konservative", udtalte Socialdemokraternes daværende energiordfører Svend Auken efterfølgende.

Da den kriminelle fynske politibetjent i 2008 trak sig fra ministerposten ifbm. formandsskiftet i det Konservative Folkeparti kvitterede Mærsk ved at give ham sæde i bestyrelserne i en lang række Mærsk selskaber:

  • Bestyrelsesmedlem i Esvagt A/S, der ejer 25-30 skibe og har specialiseret sig i at holde vagt ved bore- og produktionsplatforme i bl.a. Nordsøen. Hemmeligt honorar.
  • Bestyrelsesmedlem i JL-Fonden og det anonyme milliardselskab Vesterhavet A/S, der ejer bl.a. storrederiet J. Lauritzen og hovedparten af DFDS. En fed post, hvor honoraret heller ikke oplyses.
  • Administrator i Den Danske Maritime Fond. Et ben, der hidtil har givet op til en halv mio. kr. om året.
  • Bestyrelsesmedlem i it-firmaet Team Online A/S. Honorar er endnu ikke aftalt.
  • Medlem af Realkredit Danmarks lokalråd på Fyn. Et ben, der kaster 9500 af sig årligt.
  • Bestyrelsesmedlem i Udviklingsfonden for Odense Zoo. Ulønnet.

Derudover er politibetjenten der ender med at have foræret Mærsk over 350 milliarder kr valgt ind i EU Parlamentet for de konservative.


Forærede Mærsk 35 mia.
Så meget tjente A. P. Møller på en yderst fordelagtig aftale med Bendt Bendtsen i 2003. B.T. 02.04.2009

Sikrer sig fede ben, Ekstra Bladet, 18.03.2009

Sidst opdateret: 2011-01-08

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 5288