Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Inga Skjærris (V)
Læs videre »»



   


Venstre stemmesvindel

Ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev der svindlet med stemmerne under optællingen på Viby Kro i Ramsø kommune på midtsjælland. Der blev sat 70 små blå krydser med en kuglepen ud for Ramsøs tidligere borgmester, venstrekvinden Inga Skjærris. I forvejen bar stemmesedlerne en blyantsafkrydsning af partiet Venstre. Politiet kunne hurtigt konstatere, at krydserne var sat, da stemmesedlerne var bundtede. Svindelen kunne derfor ikke være sket under afstemningen, men alene ifbm. optællingen. Svindleren måtte være en af de 10 valgtilforordnede der havde haft adgang til stemmesedlerne.

I Ramsø kommune optæller partierne deres egne personlige stemmer. Det mest sandsynlige var, at svindelen blev begået, da venstres tilforordnede optalte venstres stemmer. Der kunne derfor kun være tale om et par enkelte mulige personer - deriblandt Skjærris selv, der havde deltaget i optællingen.

I december besluttede politiet at sigte Inga Skjærris efter straffelovens §116, stk. 1, der handler om den, der forsøger at forvanske et valgs udfald, og som har en straframme på 6 års fængsel. Dette kom ikke til offentlighedens kendskab - kun at en af de valgtilforordnede var sigtet. Der kom til at gå 5 dage med personspekulationer før Venstre selv meddelte, at der var tale om Skjærris.

10 måneder senere, i september 2002 droppede politiet sigtelsen. Selvom svenske teknikere havde fastslået, at der var tale om det samme blæk på alle 70 stemmesedler, at der var brugt den samme kuglepen, og selv om politiet fandt fingeraftryk på de fiflede stemmesedler blev sigtelsen droppet.

Et muligt motiv til svindelen kunne være, at hun frygtede ikke at få en plads i kommunens økonomiudvalg, fordi kun Venstres 2 bedst placerede kandidater ville få sæde heri. Hvad hun ikke kunne vide var, at udvalget blev udvidet fra 5 til 7 pladser, og at hun derfor alligevel fik plads.

Skjærris havde i årene forud gennemløbet en politisk deroute. I 1988 overtog hun midt i perioden borgmesterposten fra den mangeårige lokale Venstre-høvding, Henry Berg Olsen, blot for at opdage at kommunekassen var tom. Hun tabte derfor valget i 89. Tabte igen i 93, og i 97 var hun rykket ned som nr. 2 på partiets liste. Samme år mistede hun pladsen i kommunens attraktive økonomiudvalg. Der var kun plads til 2 venstrefolk, og hun måtte stemmemæssigt nøjes med tredjepladsen.


Kilder:
Valgsvindel uopklaret, Politiken 11. september 2002
Fupkryds: Sag om valgsvindel trækker ud, Jyllands-Posten 8. juni 2002
Blækket røber valgfusker, Jyllands-Posten 22. marts 2002
Hendes livs nedtur, Berlingske Tidende 13. december 2001
V-kvinde sigtet for valgsvindel, Politiken 13. december 2001
Karrieren gik i fisk, Ekstra Bladet 13. december 2001
V-politiker sigtet for valgsvindel, Jyllands-Posten 13. december 2001
Sigtelse for valgfusk i Ramsø, Berlingske Tidende 8. december 2001
Valgfusk meldt til politi, Ekstra Bladet 27. november 2001
Valgsvindel efterforskes, Fyens Stiftstidende 27. november 2001

Sidst opdateret: 2005-01-18

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 11894