Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Lene Espersen (K)
Læs videre »»



   


Brud på Ministeransvarlighedsloven

Iflg. Ministeransvarlighedsloven skal ministre tale sandt overfor Folketinget. De må i hvert fald ikke lyve. Det har VKO regeringen historisk haft ualmindeligt svært ved, og faktisk har næsten alle dens ministre siden 2001 løjet overfor Folketinget. I en retsstat ville de blive stillet for retten. Det sker dog ikke i Danmark, fordi VKO's flertal i Folketinget effektivt hindrer loven i at blive overholdt. Blandt de mest berømte VK ministres løgne overfor Folketinget er Poul Schlüters "Unionen er stendød" fra 1986. Det er den som bekendt ikke. Og siden "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet", om justitsminister Ninn Hansens kriminelle aktiviteter for at hindre tamilers familiesammenføring. Det førte til en kommissionsrapport, og Hansen blev efterfølgende stillet for en rigsret og dømt. Ligeledes Anders Fogh Rasmussens "Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke vi tror. Det er noget vi ved" fra 2003, der skulle bane vej for den danske deltagelse i den folkeretstridige besættelse af Irak.

Lene Espersen ligger på linie med sine VK ministerkolleger hvad angår løgne overfor Folketinget. Den 22. marts 2009 udtalte hun som erhvervsminister til Politiken at taksterne til privathospitalerne skulle sættes 25% ned. Den 13. maj blev hun i Folketinget spurgt om hvorfra hun havde oplysningerne om, at det kunne lade sig gøre. Hun svarede: "Det er ikke et udspil, der bygger på noget fakta fra Økonomi- og Erhvervsministeriet eller fra andre steder, men det er sådan noget vi har arbejdet med i den konservative folketingsgruppe". Det var bare løgn. Dagen før hendes udtalelse til Politiken den 22. marts havde den konservative sundhedsministers spindoktor, Frank Korsholm på sundhedsministerens foranledning sendt en mail til de konservative der fortalte om privathospitalernes massive overtaksering. Det byggede på en intern rapport ministeriet havde ladet udarbejde. De konservative besluttede, at det var en egnet oplysning partiets formand kunne profilere sig på, og lod hende derfor gå ud - i stedet for sundhedsministeren, hvilket havde været mere naturligt.

Efterfølgende gav Lene Espersens spindoktor, Morten Langager en embedsmand i Økonomi- og Erhvervsministeriet ordre til at rydde op og slette de mails der havde at gøre med ministerens løgne.

Sagen førte i sommeren og efteråret til stormløb mod ministeren, der fik en næse, men som Dansk Folkeparti dog i sidste ende valgte at holde hånden over. Folkepartiet har ikke noget imod kriminelle handlinger, når det blot er vennerne der begår dem.


Professor: Lene E's svar ligner lovbrud, MetroExpres 20.10.2010

Espersens ministerium havde hemmelig rapport, Berlingske Tidende 08.10.2010

Forstå mail-sagen på fem minutter, DR 29.09.2010

Sidst opdateret: 2011-01-08

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 4725