|
Regeringspolitik
De ansvarlige politikere
Helge Sander (V) Læs videre »»
|
|
|
De højere uddannelser: Ud med demokratiet. Ind med direktører
En del af ungdomsoprøret i 1968 gik ud på at demokratisere
uddannelserne. Deriblandt universiteterne der indtil da havde været ledet af
enevældige professorer. Styrelsesloven indførte demokrati på universiteterne, så
både lærere, teknisk-administrativt personale og de studerende fik indflydelse.
Daværende undervisningsminister
Bertel Haarder rullede en del af dette demokrati tilbage med revisionen af
styrelsesloven i 1992. Han krævede stærke ledere eller eksterne bestyrelser som
betingelse for at reducere undervisningsministeriets stramme økonomiske styring.
Haarder fik sin vilje.
Denne proces - afviklingen af demokratiet på universiteterne
- blev fuldført af "videnskabsminister" Helge Sander i oktober 2002, da han fik
vedtaget en ny styrelseslov. Både lærere, forskere, teknisk-administrativt
personale og studerende er blevet underlagt ansatte institutledere og
bestyrelser, der henter repræsentanter fra det private erhvervsliv - vel at
mærke direktører.
Regeringen hævder under valgkampen 2005 at den vil styrke
forskningen, men realiteten er, at demokratiet på forsknings- og
uddannelsesinstitutionerne er blevet afskaffet under selvsamme regering,
forskningsfriheden er blevet drastisk indskrænket, og området er blevet
økonomisk udsultet.
Kilder:
Ministertjek: Tørnæs og Sander: Ikke bestået, Politiken 21. december 2003
Løbet er kørt, Information 24. januar 2003
Sidst opdateret: 2005-01-24
|