Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Lene Espersen (K)
Læs videre »»



   


Ministeriet tager sig af lovene. Lene Espersen tager sig af ugebladene

Konservativt Folkeparti har i justitsminister Lene Espersen fået en meget populær politiker. Så populær at hun omtales som mulig efterfølger til partiformand Bendt Bendtsen. Dette trods hendes sociale bedrageri i 1994-98, håndteringen af sagen om den irakiske hærchef fra Sorø der forsvandt for næsen af politiet og PET, håndteringen af Zakajev sagen - den efterlyste Tjetjenske toppolitiker - og at det går den forkerte vej med regeringens voldspolitik.

Hårdere kurs mod vold - avlede mere vold

Espersen fik en bundet opgave af Anders Fogh Rasmussen, da hun i 2001 satte sig i ministerstolen, men samtidig en opgave der harmonerede med de konservative mærkesager: "mere lov og orden". Der skulle strammes op på 10 års "socialdemokratisk blødsødenhed" overfor voldsmænd og voldtægtsmænd. Maksimumstraffen for voldtægt blev derfor sat op fra 6 til 8 år, og i grove tilfælde helt op til 12 år. Straframmen for simpel vold blev fordoblet fra 1½ år til 3, og rammen for grov vold er hævet fra 4 til 6 år og for særlig grov vold fra 8 til 10 år.

Argumentationen for at hæve strafferammerne var dels at sende et kraftigt signal til domstolene om, at de hidtidige strafniveauer i voldssager var for slappe, dels at forbrydelser mod mennesker ikke skal straffes mildere end forbrydelser, der har med penge at gøre. Argumenterne blev hørt. En analyse fra Straffelovrådet har vist, at dommerne takserer f.eks. vold, trusler og røveri hårdere end sager om bedrageri, dokumentfalsk, tyveri og hærværk.

Problemet er bare, at det ikke har virket. I hvert fald ikke hvis formålet var at mindske volden. Siden VKO regeringen kom til magten i 2001 er antallet af voldelige overfald steget med 1695. Værst er det gået med den grove vold, der er steget med 28%.

  2001 2002 2003
Simpel vold 8.792 8.966 9.407
Grov vold 1.256 1.325 1.446
Særlig grov vold 3.200 3.200 4.100
Udvikling i voldskriminalitet under VKO regeringen. Anmeldte voldssager
Danmarks Statistik

Det Radikale Venstres retsordfører Elisabeth Arnold fastslår, at Danmarks Statistiks tal for anmeldte voldssager viser, at strengere straffe ikke hjælper: "Endnu en gang ser vi, at hårdere straffe ikke hjælper noget som helst. I stedet skal kriminalitet forebygges, hvor man ved, den opstår. Og den præventive indsats både udenfor og indenfor fængselsmurene styrkes markant".

Hun suppleres af formanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF): "Signalet er tydeligt. Strengere straffe hjælper ikke noget som helst. Det her viser, at regeringen har marginaliseret en række grupper i samfundet, og yderligere kriminaliseret en række områder".

Espersen ønsker at agere dommer

Men det er ikke det eneste problem i Espersens ministerium. Lene Espersen opstiller i sine lovforslag meget specifikke rammer for, hvilken straf bestemte forbrydelser skal give. Formanden for Advokatrådet, Sys Rovsing Koch udtalte i oktober 2004 til Berlingske Tidende:

"Hun er gået meget langt for at imødekomme det ønske om sikkerhed, som befolkningen har. Hun går ind for strafskærpelser overalt, og man har næsten på fornemmelsen, at hun har lyst til både at være lovgiver og dommer. Det er en farlig tendens i et demokratisk samfund, der bygger på en tredeling af magten. I det hele taget er Lene Espersen ikke en minister, der lytter meget til de argumenter, som sagkundskaben fremfører",

Samme skepsis findes blandt dommerne, der dog er tilbageholdne med offentlig kritik af ministeren. Denne kritik findes til gengæld i Dommerforeningens høringssvar til ministeriet. Et af de senere eksempler var, da Lene Espersen i august 2004 i forbindelse med et forslag om skærpede straffe til spritbilister opstillede klare rammer for, hvordan straffen skal se ud. Det udløste følgende skarpe høringssvar fra Dommerforeningen:

"Dommerforeningen må kraftigt advare mod yderligere tilsvarende tiltag, der begrænser domstolenes muligheder for at afpasse de strafferetlige sanktioner i forhold til sagernes individuelle beskaffenhed."

Svag minister

Lene Espersens største problem er dog, at hun hverken er jurist eller har formået at skaffe sig overblik over ministeriets arbejdsområder. Hun er med andre ord en let minister i et tungt ministerium. Bortset fra de bundne opgaver hun fik i regeringsgrundlaget, så er det langt hen ad vejen topembedsmændene, der får lov til at bestemme tempoet i Justitsministeriet. En politiker tæt på Lene Espersen udtalte i oktober 2004 til Berlingske Tidende: "Uden departementschefen ville hun virkelig have problemer". En anden central kilde i regeringskonstellationen fortsatte: "Hun har været klog nok til at acceptere en arbejdsdeling, hvor ministeriet tager sig af politikken, mens hun tager sig af ugebladene. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men det er altså et tungt ministerium at danse med."


Kilder:
Løftetjek. Antallet af voldelige overfald er steget. Information 21. januar 2005.
Justitsmor
, Berlingske Tidende 10. oktober 2004

Sidst opdateret: 2005-01-24

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 11563