Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Tove Fergo (V)
Læs videre »»



   


Kirkeministeren sat under administration. Alligevel rod og nepotisme

Kirkeminister Tove Fergo er ikke bange af sig. Allerede under sin første uge på ministertaburetten lagde hun sig ud med en stor del af den danske præstestand, da hun greb ind overfor den nye danske salmebog, som gennem adskillige år havde været under udarbejdelse. Denne og de efterfølgende sager har medført, at der knapt findes den præst i den danske folkekirke, der bryder sig om ministeren. Men hendes chef, statsministeren holder hånden over hende.

Lønforhøjelse på 135.000 kr. til hendes mand

Den seneste alvorlige sag var da det i 2004 kom frem, at hun havde sikret sin mand, sognepræst Peter Fergo en lønforhøjelse på 135.000 kr.

Forhistorien er følgende. Præsters slutløn ligger i lønramme 31, men ministeriet kan beslutte kan centralt beslutte at hæve en bestemt gruppe præster til lønramme 34. Forudsætningen er, at de har ligget på lønramme 31 i mindst 2 år. Konsekvensen af en flytning fra 31 til 34. løntrin er en årlig lønstigning på 30.000 - og højere pension.

Som konsekvens af det økonomiske rod i ministeriet indstillede ministeriet imidlertid denne praksis i slutningen af 2003 og igen i februar 2004. Men Fergo fik breve fra 2 præster der mente sig snydt, fordi de aldrig var blevet hævet til 34. løntrin. Ministeren satte sine embedsmænd til at undersøge sagen og bemærkede samtidig, at hendes egen mand, Peter Fergo heller aldrig var blevet hævet til 34. løntrin. Selv om ministeriet altså ikke er forpligtiget til at flytte præsterne op, og selvom der officielt var sat stop for denne praksis pga. de økonomiske omstændigheder i ministeriet, blev det alligevel besluttet, at hæve 6 præster - deriblandt ministerens mand. Flygtningen var med tilbagevirkende kraft, så han fik personligt 135.000 kr. i hånden.

Økonomisk kaos

Den største sag i ministeriet er imidlertid om det økonomiske kaos i Folkekirkens Fællesfond. Der er tale om problemer, der begyndte allerede før Fergos ministertid, men som siden er vokset lavineagtigt.

Fællesfond får sine indtægter fra bl.a. kirkeskatten og kirkernes kapitaler. Pengene bruges til at betale en del af præsternes lønninger, til administration af stifterne og forskellige fællesudgifter. Fonden blev administreret af Lolland-Falsters Stift under Kirkeministeriets ansvar. Fonden gav flere penge ud, end den fik ind, og ingen i Kirkeministeriet havde overblik over det, fastslog Rigsrevisionen i maj 2003.

Svindel i bogføringen

Problemet var startet allerede i 2000, var blevet værre i 2001 og helt slemt i 2002, hvor der manglede 57 mio. kr. i kassen. Fergo pålagde i 2002 Lolland-Falsters Stift at flytte en regning på 11 mio. kr. fra 2001 til 2002. Dermed kom fællesfondens regnskab for 2001 til at se mindre slemt ud end det var. Den form for "kreativ bogføring" praktiserede allerede hendes chef, Anders Fogh i 1988-89. Dengang endte det med at koste ham ministerjobbet. Rigsrevisionen kunne efterfølgende konstatere, at udgifter på ialt 30 mio. kr. var blevet holdt ude af 2001 regnskabet.

Konsekvensen var, at ministeriet blev sat under Finansministeriets administration.

Ombudsmanden og rigsrevisionen inde i sagen

Folketingets ombudsmand gik ind i sagen om den ekstraordinære lønregulering af ministerens mand og 5 andre præster. Han fastslog i en redegørelse i efteråret 2004, at Kirkeministeriet var fuldstændig inhabilt i sagen: "Der vil ikke kunne herske fuld tillid til, at de ansatte i et ministerium fuldstændigt uhildede vil kunne behandle en sag hvis udfald er af væsentlig økonomisk betydning for en person der står deres øverste chef så nær som en ægtefælle og hvor det ligefrem må formodes at sagens afgørelse vil have indflydelse nu og i fremtiden på ministerens egne privatøkonomiske forhold", som ombudsmanden udtrykte det diplomatisk.

Og det bliver værre endnu. Rigsrevisionen skriver i et udkast til beretning om statsregnskabet, at Kirkeministeriet hverken havde ret eller penge til at hæve de 6 præsters løn. Det er en udlægning Kirkeministeriet har modsagt. Samtidig har Tove Fergo fra starten givet sine embedsmænd skylden for problemerne. Det fik professor i forvaltningsret, dr.jur. Jens Peter Christensen, til at erklære: "Der må virkelig være panik, når en minister finder det nødvendigt at sætte ild til sit eget hus".

At Fergo ikke blev fyret som Kirkeminister allerede i efteråret 2004 skyldes alene, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at vælte hende. Men det sker tilsyneladende uden den store begejstring. I hvert fald erklærede partiets formand for Folketingets finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl: "Vi ønsker ikke at sende flere af skatteydernes penge til Kirkeministeriet, for vi har mistet troen på, at kirkeministeren kan styre dem". Alligevel holder partiet foreløbigt hånden over hende.

Ved folketingsvalget i februar 2005 havde kun 798 personer lyst til at stemme på Fergo. Hun røg ud af Folketinget og måtte aflevere sin ministerpost.


Kilder:
Sager: Ministre i knibe, Jyllands-Posten 21. november 2004

Sidst opdateret: 2005-11-23

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 11238