|
Regeringspolitik
De ansvarlige politikere
Inger Støjberg (V) Læs videre »»
|
|
|
Dømt ved rigsretten for sine kriminelle aktiviteter som minister for Fremmedfjendtlighed (2015-19)
Venstre minister for fremmedfjendtlighed 2015-19. Hun gjorde det fra starten klart, at hun var imod flygtninge og indvandrere i Danmark. I februar 2016 udstedte hun - i strid med loven - en instruks om, at mindreårige flygtningeægtefæller skulle adskilles. De følgende år blev hun indkaldt til at utal af samråd om de kriminelle aktiviteter, men regeringens borgerlige partier valgte at godkende ministerens aktiviteter. Hun blev derfor først stillet for rigsretten efter regeringsskiftet i 2019.
I december 2021 blev hun idømt 60 dages ubetinget fængsel af rigsretten pga. sine kriminelle aktiviteter. Få dage senere stemte et flertal i Folketinget for, at hun var uværdig til at sidde i tinget og hun røg derefter ud. Allerede i starten af 2021 havde hun meldt sig ud af Venstre, efter partiet havde besluttet sig for at stemme for en rigsretsag.
I juni 2022 oprettede hun et nyt højreradikalt parti i mylderet af øvrige fremmedfjendtlige partier på den yderste højrefløj.
I marts 2017 lagde hun et foto af en lagkage med tallet 50 på sin Facebookside for at fejre, at hun siden sin tiltræden som minister havde gennemført 50 stramninger af udlændingeloven. Fejringen af andres ulykke gav efterdønninger langt uden for Danmarks grænser, da historien blev bragt i bl.a. USA og Tyskland.
I december 2020 udtalte hun, at der "skulle ryddes op i sumpen". En hentydning til, at politikerne i regeringen skulle fjernes - med magt. En fordanskning af tilsvarende højredikale holdninger i USA: "drain the swamp".
In Denmark, Passage of Rules on Immigration Called for Cake, New York Times 15/3 2017
Venstre og Socialdemokratiet skaber flertal for rigsretssag mod Støjberg, DR 14/1 2021
Folketinget har stemt: Inger Støjberg er ikke værdig til at sidde i Folketinget, DR 21/12 2021
Sidst opdateret: 2022-08-16
|