Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Claus Hjort Frederiksen (V)
Læs videre »»



Lars Løkke Rasmussen (V)
Læs videre »»



   


Statskassen som Venstres tag-selv-bord

Da Lars Løkke Rasmussen i 2001 blev Indenrigsminister gik han i gang med systematisk at malke statskassen. Den dækkede hans ferierejser og møder i Venstre. Denne praksis for at malke det offentlige indledte han dog allerede som amtsborgmester i Frederiksborg Amt som nedenstående liste viser.

  • Juni 1998: Lars Løkke Rasmussen spiser middag på Restaurant La Perla i Hillerød sammen med amtsrådsmedlemmerne Claus Vange (V) og Conny Didriksen (S) samt tre andre medlemmer. Regningen lyder på 2.618 kroner. Bilaget har ingen forklaring på årsagen til middagen. (Kilde: Frederiksborg Amts Avis)
  • Oktober-november 1999: Lars Løkke Rasmussen er en del af en folketingsdelegation, som er til generalforsamling i FN. Løkke får alt i alt 55.000 kroner af Folketinget til at dække sine udgifter i forbindelse med turen, men efterfølgende får han alligevel refunderet 3.140 kroner fra amtet, for blandet andet telefonopkald, videofilm på hotelværelset og en restaurantregning. Løkke hævder, at det er efter aftale med amtskommunaldirektøren – han skulle nemlig holde sig i daglig kontakt med amtet under sin fem uger lange rejse. Når amtet har betalt videofilm, skyldes det, at han har sjusset sig frem til, hvor meget amtet skulle betale, og hvor meget han selv skulle betale, og så afleverede han de næste bilag ud fra en betragtning om, »at det passede nok nogenlunde«. (Kilde: Politiken)
  • 26. maj 2000: Lars Løkke Rasmussen rejser til Rom med sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt . Det faglige program starter mandag, men medlemmerne kan tage af sted allerede fredag, hvis de selv betaler hoteludgifterne. Løkke nyder weekenden i Rom, men tager hjem, da det faglige program begynder mandag. De øvrige udvalgsmedlemmer betaler selv for deres overnatninger og fortæring i weekenden. Løkke afleverer bilag til amtet for 13.312 kroner, da han kommer hjem. (Kilde: Nyhedsavisen)
  • 14. januar 2002: Møde med Venstres udviklingsudvalg. Ministeriet betalte – det burde have været Venstre. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 21. januar 2002: Møde med Venstre-folk. Ministeriet betalte – det burde have været Venstre. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 30. januar 2002: Møde med Venstres partisekretær og organisationssekretær. Ministeriet betalte – det burde have været Venstre. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 8. marts 2002: Løkke er på hyggetur med bl.a. Venstre-vennen Carl Holst fra Region Syd. Turen går til Hotel Skibelund Krat i Vejen. Udgifterne til drikke, mad og tobak løber op i 5.346 kroner. Arrangementet er privat, og ministeriet helt uvedkommende. Alligevel betaler ministeriet. Fejlen opdages dog i oktober samme år, hvor Venstre – ikke Løkkes cigarkasse – betaler regningen. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 14. marts 2002: KL-delegeretmøde i Aalborg, hvor fem bilag løber op i 1.157 kr. Intet formål eller deltagerkreds ses angivet. 80 kroner går til køb af cigaretter til Løkke. En assisterende ministersekretær lægger pengene ud og får dem refunderet af ministeriet. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 21. maj og 7. august 2002: Løkke har to rene V-møder 21. maj og et enkelt 7. august. Den samlede regning herfor lyder på 4.630,50 kr. og bliver betalt af ministeriet, men burde have været betalt af partiet. (EB)
  • 29. oktober 2002: Møde med V-folk. Ministeriet betalte – det burde have været Venstre. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 6. december 2002: Lars Løkke Rasmussen indlogerer sig på First Hotel på Vesterbrogade i København. På bilaget står der ’Jensen’, og Løkke betaler selv for sit ophold med eget kreditkort. Efterfølgende afleverer han dog bilaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriets regnskabsafdeling med påskriften ’Aftenmøde’. I 2004 opdager ministersekretariatet dog i forbindelse med en aktindsigt, at ministeriet ikke skulle have betalt, og Løkke betaler selv. Senere viser ministerkalenderen, at det slet ikke var et aftenmøde, men en julefest i Venstres reklamebureau. (Kilde: flere medier)
  • 6. januar 2003: Lars Løkke Rasmussen har V-møde kl. 16-18. Der står intet andet i hans ministerkalender, alligevel overnatter han på Admiral Hotel og får refunderet udgiften hos ministeriet. Grund: »Ministerens overnatning ifm. sent arbejde samt vejrlig (sne)« (Kilde: TV 2)
  • 25. februar 2003: Regningen fra et V-aftengruppemøde i Snapstinget havner på Løkkes ministerkonto. Det burde have været Venstre. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 21. maj 2003: Møde med V-bestyrelsesmedlemmer fra KL. Ministeriet betalte – det burde have været Venstre. (Kilde: Ekstra Bladet)
    7. august 2003: Løkke deltager i V-møde. Regningen ender i ministeriet, men burde have været betalt af Venstre. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 7. august 2003. Løkke deltager i V-møde. Ministeriet betalte – det burde have været Venstre. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 15. november 2003: Lars Løkke med frue deltager i Kræftens Bekæmpelses 75-års jubilæumsfest. Billetprisen er 550 kroner stykket, og overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. Regningen bliver betalt over Løkkes repræsentationskonto. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • Februar 2004: Løkke er vært ved en bespisning af Strukturkommissionen, der er blevet færdig med sit oplæg til et nyt danmarkskort. Regningen til mad og drikke løber op i 34.777 kr. for 26 deltagere. Det er en kuvertpris på 1.337 kr. Det er for højt. Tommelfingerreglen er, at skatteyderbetalte kuvertpriser ikke må overstige 1.000 kr. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 24. maj 2004: Lars Løkke køber en flaske champagne til 564 kroner via sin repræsentationskonto til sig selv i 40-års fødselsdagsgave. Gaven bliver senere i Ekstra Bladet ’godkendt’ af løn- og personalechef i Sundhedsministeriet Kaj Nørrehede Christensen som værende normalpraksis. Han siger samtidig, at det ikke var Lars Løkke, som købte flasken over hans repræsentationskonto, men derimod personalet. (Kilde: Ekstra Bladet)
  • 8. juni 2004: Lars Løkke Rasmussen overnatter på Hotel Kong Frederik i København. Forinden har han været til Paul McCartney koncert i Horsens, og bilaget bliver refunderet i ministeriet med beskeden ’Overnatning i forbindelse med overarbejde/natarbejde’. (TV 2)
  • 6. oktober 2004: Reception hos Joannes Eidesgaard (lagmand på Færøerne) kl. 16-17.30. Ministeriet betaler for, at Lars Løkke overnatter på Hotel Toldboden, selv om næste møde først er klokken 9 næste morgen. (Kilde: TV 2)
  • 16. -24. september, 2005: Lars Løkke Rasmussen er i San Francisco sammen med en gruppe embedsmænd. Turen koster alt i alt 103.600 kroner for alle involverede og er arrangeret sådan, at rejseselskabet ankommer til San Francisco om fredagen. Det betyder, at selskabet får en friweekend i San Francisco – skatteborgerne betaler regningen for overnatningerne. Løkke forklarer gennem sin spindoktor Søs Marie Serup, at han rejste på økonomiklasse, selv om han egentlig er berettiget til businessclass. Det gør turen billigere, og derfor var der råd til en ekstra overnatning. (Kilde: Flere medier)
  • 5. april 2006: Lars Løkke er til reception kl. 14-16. Han overnatter i DGI-byen, selv om næste møde først er klokken 9 næste morgen. Grund: Ministeriet har skrevet ’Ingen’. (Kilde: TV 2)
  • 19. april 2006: Lars Løkke Rasmussen holder møde med presserådgiver Ulla Østergaard i Grøften i Tivoli. Regningen er på 312 kroner for øl og smørrebrød. Endnu en regning følger dog med – en øl fra Færgekroen i Tivoli senere på dagen. Løkke oplyser, at Ulla Østergaard var med, men af bilaget fremgår det, at der var en gæst og kun blev købt en øl. (Kilde: Jyllands-PostenP)
  • 7. juni 2006: Løkke holder oplæg om ’Sundhedspolitiske erindringer’ kl. 16.35-17.15. Efterfølgende overnatter han på First Hotel. Næste dag er der møde klokken 8. Årsag ifølge ministeriet: Ingen. (Kilde: TV 2)
  • 22. juni 2006: Ole Hartlings 60-års reception hos Røde Kors kl. 16-19 fører til en overnatning i DGI-byen. Møde næste dag klokken 8 – ministeriets årsag til refundering er: ’Ingen’. (Kilde. TV 2)
  • 14. august 2006: Løkke har møde med Kirsten Jacobsen, forfatter til ’Løkkeland’, kl. 15. Han overnatter i DGI-byen, selv om der først er møde næste dag klokken 11. Ministeriets grund: ’Overnatning minister’. (Kilde: TV 2)
  • 22. august 2007: Løkke drikker et glas rødvin til 65 kroner på Restaurant Olsen. Han er alene, men bilaget afleveres alligevel til refusion i ministeriet. (Kilde: Jyllands-Posten)
  • 23. august 2007: Jubilæumsarrangement i Lægemiddelindustriforeningen kl. 16-20. Han overnatter i DGI-byen og har møde dagen efter klokken 8. Ministeriets grund til refusion: Ingen. (Kilde: TV 2)
  • 13. marts 2008: Hørsholms borgmester, Uffe Thorndahl, sender et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) med akterne fra Frederiksborg Amt. Dermed er statsministeren orienteret om sagen. (Kilde: Politiken)
  • 29. marts 2008: Socialdemokraternes Rasmus Prehn kræver en undersøgelse af Lars Løkke Rasmussens forbrug som minister. Det sker på baggrund af artikler i Ekstra Bladet i dagene forinden, som afslører, at Løkke har købt champagne til sig selv, købt billetter til et støttearrangement i Kræftens Bekæmpelse over sin repræsentationskonto og generelt har rod i sine bilag. (Kilde: politiken.dk)
  • 7. april 2008: Den interne undersøgelse i Sundhedsministeriet afsluttes. Ministeriet har gennemgået 6.000 bilag, og konklusionen er, at Lars Løkke skal tilbagebetale 642,50 kroner til ministeriet. Beløbet dækker blandt andet køb af cigaretter og en arbejdsfrokost, hvor Løkkes kone deltog. Desuden skal Venstre betale 9.951,50 kroner tilbage til ministeriet. Undersøgelsen påpeger desuden, at flere repræsentationsbilag er utilfredsstillende udfyldt, men Løkke kan ikke bebrejdes.(Kilde: Sundhedsministeriet)
  • 9. april 2008: Løkke er i åbent samråd i Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg om årsagen til rod i regninger og bilag fra over 300 møder betalt af Sundheds- og Indenrigsministerens repræsentationskonto i perioden 2001-2005.(Kilde: Politisk-Økonomisk Udvalg))
  • 30. april 2008: Fogh i åbent samråd i Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg om Løkkes bilagsrod. Fogh er tydeligvis ikke klar over, at Sundheds- og Indenrigsministeriet kun har gennemgået regnskabet for 2004 grundigt, når det gælder de interne repræsentationskonti, og han bliver gjort opmærksom på det af socialdemokraterne Rasmus Prehn og Morten Bødskov. Fogh afviser, at der er behov for yderligere undersøgelse af de andre år.
  • 14. maj 2008: Statsforvaltningen Hovedstaden afgør, at den ikke har kompetence til at indlede en undersøgelse af, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt ulovligt har brugt offentlige midler til private formål.

Ekstra Bladet fik i 2008 adgang til indenrigsministeriets bilag for ministerrepræsentation i 2004. Alle rekvisitioner har et 10 * 10 cm stort felt med fortrykket: Anledning til mødet. Det interessante er at feltet ikke er udfyldt i 171 tilfælde. Flertallet dækker nok Løkkes repræsentation som minister, men Ekstra Bladet kan dokumentere at der er mange tilfælde af repræsentation, der ikke vedrører Løkkes egenskab af minister, men privatperson og medlemskab af Venstre. Ministeren benytter statskassen til at dække sit private forbrug af cigaretter og whiskey, hotelregninger og diskoteksbesøg.

Svindelsagerne eksploderede i 2008, og som sagen skred frem kunne det dokumenteres, at Løkke Rasmussen havde svindlet statskassen for mindst 600.000 kr. Mest omtalt blev hans overnatning på First Hotel på Vesterbrogade. Han indlogerede sig under navnet 'Jensen' og betalte først med sit eget kreditkort, men lod efterfølgende ministeriet betale. Da sagen kom frem i 2008 forklarede han først, at han havde været til gruppemøde i Venstre. Der var bare ikke noget gruppemøde den aften. Sandheden var at han havde været til julefrokost på Venstres reklamebureau og var blevet så stinkende beruset at han ikke kunne finde hjem - og heller ikke huske sit navn da han indskrev sig. Efterfølgende var han dog klar nok i hovedet til at han syntes at skatteyderne skulle betale hans fuldemandsovernatning.

Havde han været bistandsmodtager var han blevet sat i fængsel for socialbedrageri. Som minister valgte han at klappe i, nægtede at udtale sig. Havde Danmark været en retsstat havde der gjaldt de samme regler for Per og Poul - og Lars.

Hjort Frederiksens svindel

Løkke Rasmussen er ikke den eneste der svindler med statens midler. Dens slags praler ministre med overfor hinanden. I 2008 måtte daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen derfor tilbagebetale 35.900 kr til ministeriet, som ministeriet siden 2002 havde lagt ud gennem finansiering af møder i svindel-partiet Venstre.


Baggrund: 10 uger med sagen, som ikke vil dø.
I 10 uger har Lars Løkke Rasmussen (V) været under beskydning for uorden i sine bilag. Barregninger, diskoteksbesøg, cigaretindkøb, hotelbilag, udlandsrejser og mødeudgifter er blevet vendt og drejet i medierne. Men hvordan begyndte det egentlig? Hvor mange penge drejer det sig om? Og hvor står sagen netop nu? Politiken har forsøgt at skabe overblik i en sagen.
Politiken, 25.05.2008

Tillidskrise: V-vælgere: Løkke belastet af bilagsrod.
Mens Lars Løkke Rasmussens bilagsrod når nye højder, vurderer stadig flere af Venstres egne vælgere, at sagen er belastende for Løkkes politiske fremtid. Pia Kjærsgaard opfordrer Løkke til at tage hånd om sagen: »Nu må alt på bordet og endevendes, ellers kan det meget vel gå galt.« Berlingske Tidende, 20.05.2008

Beskæftigelsesministeren: Hjort i nyt bilags-roderi.
Beskæftigelsesministeren indrømmer, at ministeriet forsømte at sende regninger til Venstre for over 35.000 kroner.
Ekstra Bladet, 13.06.2008

Korruption: Danmark er blevet mere korrupt. Information, 24.09.2008

Kuk i Løkkes bilag: : Mad og drikke for 60.000 kroner.
I 171 tilfælde i 2004 har ministeriet ikke anført anledningen til mødet eller hvem, der var med.
Ekstra Bladet, 01.04.2008

Sidst opdateret: 2011-01-08

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 31262