Forbryderalbum
|
|
Regeringspolitik
De ansvarlige politikere 
Anders Fogh Rasmussen (V) |
Kun godt 1 måned efter regeringen kom til magten offentliggjorde den 11. januar 2002 en liste på 103 råd og nævn der skulle nedlægges. 3 år senere er der oprettet lige så mange nye råd og nævn. Foreholdt dette erklærede Venstres politiske ordfører Jens Rohde: "Jamen, det var da aldrig meningen at antallet af råd og nævn skulle reduceres". Denne udtalelse var i lodret modstrid med Rohdes statsminister, der i sin nytårstale 1. januar 2002 konstaterede:
10 dage senere offentliggjorde regeringen sin liste over 103 råd, nævn og institutioner der skulle nedlægges. Dertil kom 17 hvor bevillingen bortfaldt, 62 hvor den blev nedsat (eller "tilpasset" som det hedder på Venstres bureaukratsprog), 24 skulle sammenlægges, mens 88 var sat på en observationsliste. 333 blev ikke berørt. BerufsverbotBerufsverbot er tysk og betyder "jobforbud". Det henviser til de fyringer der af politiske årsager fandt sted i Tyskland i 1970'erne og ind i 80'erne. I 2002 nåede det tyske "Berufsverbot" til Danmark. Efter at have kaldt til kamp mod "smagsdommerne" erklærede Fogh Rasmussen nemlig nogle uger senere, at formålet med nedlæggelsen af råd og nævn var at fjerne "venstreorienteret indflydelse". Det er bemærkelsesværdigt, at nedlæggelserne især ramte miljø-, fødevare-, kultur- og u-landsområdet, som i forvejen blev ramt af betydelige statslige nedskæringer. Det lykkedes kun på et enkelt punkt at ændre regeringens berufsverbot-planer. Dansk Folkeparti havde stillet krav om nedlæggelse af det danske Center for Menneskerettigheder, som efter partiets mening blandede sig for meget i udformningen af den danske flygtninge- og indvandrerpolitik. Truslen om lukning rejste et ramaskrig, ikke blot indenlandsk men også internationalt. FN’s flygtningehøjkommissær, Mary Robertson skrev derfor i midten af januar et personligt brev direkte til statsministeren med appel om at bevare Menneskerettighedscentret som en selvstændig og uafhængig institution. Danmark var dermed på vej til at placere sig i gruppen af diktaturstater, der ligeledes lukker uafhængige menneskerettighedsorganisationer. Den internationale kritik trak noget af grundlaget væk under regeringen, der nu var på vej til at bryde internationale aftaler. Også internt kom modstanden til udtryk da de konservatives finansordfører Gitte Seeberg den 19. januar erklærede sig som modstander af lukningen. Centret fik i sidste ende lov til at bevare en vis selvstændighed indenfor rammerne af det det nye "institut for internationale studier" (DIIS). Men resten af den politiske udrensning i statsadministrationen blev gennemført. KammerateriSiden har regeringen oprettet nye råd og nævn, og indsat sine egne folk i disse og på tunge statslige poster. Dagbladet Information lavede på basis af opgørelser fra regeringen i december 2004 en opgørelse der viste, at 19 ud af 22 nybesatte poster med et årligt vederlag på over 50.000 kr. var gået til personer "med et kendt politisk ståsted til højre for midten". Det gælder bl.a.:
Lige fra Dansk Folkeparti til SF falder der knubbede ord om denne udvikling. Næstformand for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup siger, at regeringen åbenbart bevæger sig i retning af, at folk for at få velbetalte hverv "skal have partibogen i orden". Socialdemokraten Jeppe Kofod beskylder direkte Fogh for "kammerateri". Om kammerateriet udtalte Venstres Jens Rohde til Information: "Da Socialdemokraterne havde regeringsmagten, udpegede ministrene den ene socialdemokratiske borgmester efter den anden, så jeg kan ikke se, hvorfor VK-regeringens ministre skulle holde sig tilbage med at udpege partifæller." I sin grundlovstale 5. juni 2001 tordnede Anders Fogh Rasmussen imidlertid mod den siddende SR regering: "De viser, hvordan magtens arrogance, vennetjenester og sammenspisthed fører til misbrug af magt, misbrug af penge, sløseri og elendig administration". "Kammerateri", erklærede Fogh. SF's Aage Frandsen udtalte i december 2004 til Information: "Det er mangefold værre med kammerateri under Fogh, end det nogensinde var under Nyrup i 1990’erne. Socialdemokraterne vidste, at de konstant var under mistanke for at hjælpe deres egne, og måske derfor var socialdemokraterne i hvert fald landspolitisk mere tilbageholdne med kammerateri.". Kilder: Sidst opdateret: 2005-03-10 |
Forlaget Solidaritet, 2200 København N / Læst af
13515 