|
Regeringspolitik
De ansvarlige politikere
Brian Arthur Mikkelsen (K) Læs videre »»
|
|
|
Brians guldkorn
BT,
1. december 2001 |
OL i 1936 var et facade-OL, som Hitler brugte
til at fremme sin nazistiske bevægelse. Det var glamourøst, spektakulært og
flot, og det gjorde et flot indtryk på det tidspunkt. Jeg mener godt man kan
sammenligne det med OL i Beijing.
Om udnævnelsen af Beijing til værtsby for OL 2008. |
Berlingske Tidende,
1. december 2001 |
Jeg blev SÅ forarget og dybt skuffet over den.
Om annoncekampagnen 'Danmark skal ikke regeres fra højre', som Lars von
Trier, Lone Scherfig, Benny Andersen, Pia Tafdrup, Sofie Gråbøl, Frits
Helmuth m.fl. skrev under på, i kølvandet på Brians angreb på kulturen. |
Jyllandsposten,
16. december 2001 |
Tavlen er vasket ren. Jeg vil udfordre
public-service TV, fordi jeg tror, at det kan blive bedre, og fordi
danskerne vil have kvalitet.
Om privatiseringen af TV2 |
Politiken,
16. december 2001 |
At vi ikke lever i et eller andet sovjetrussisk
samfund, hvor man skal regulere alting. Jeg vil heller ikke nedlæge forbud
imod, at der er reklamer i avisen. Ifølge mine forældre begyndte jeg med at
læse aviser, da jeg var 6 år. Jeg har altså været udsat for ret ubehagelige
påvirkninger, og se hvordan det er endt.
På spørgsmålet om, hvad ministeren vil sige, når han bliver mødt med
kritik efter genindførelsen af reklamer for børn i TV |
Jyllandsposten,
16. januar 2002 |
Projektet var spektakulært og monumentalt, og
vi behøver ikke er prestigebyggeri til at opbevare gulnede papirer.
Da kulturministeren skrottede planerne om et nyt Rigsarkiv i Ørestaden |
Politiken,
9. marts 2002 |
Jeg var en meget social ung mand, og jeg var
meget aktiv og dyrkede mange forskellige sportsgrene. Min ungdom var meget
almindelig på den måde. Jeg gik til fest fredag aften, og om lørdagen
arbejdede jeg i Ikea som vognskubber.
Interview om ministerens ungdom |
Politiken,
22. maj 2002 |
Men nu er det sådan, at bare fordi en ting ligger et sted,
så skal den ikke altid ligge der.
Om flytningen af Rigsarkivet til Odense |
Kulturpengene,
September 2002 |
2002 blev året, hvor den nye regerings første
kulturpolitiske skridt blev taget, og hvor en 'kulturkamp' straks udråbtes
af dens modstandere. For modstandere, det fik den ret hurtigt. Måske lige
lovligt hurtigt. Måske netop så hurtigt, fordi det altid er lettest at være
imod og aldrig sjovt at tage del i en kulturkamp.
Kulturministeriets blad |
Berlingske Tidende,
27. december 2002 |
Jeg er oppe imod en verden, hvor der først og
fremmest er modspillere.
Om det politiske liv |
Jyllandsposten,
31. december 2002 |
Vi har liberaliseret alt, hvad vi kunne. Det er
en medierevolution. Jeg er stolt over, jeg har haft ansvaret for den mest
borgerlige og ideologiske medielov nogensinde.
Om medieaftalen hvor TV2 bl.a. skal privatiseres |
Information,
11. april 2003 |
Hvis du vil have din husholdning til at hænge
sammen, så må du vælge at spare nogle steder og bruge penge andre steder.
Om kulturstøtte |
Politiken,
16. maj 2003 |
Der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor mange
blå kaffekander eller messingstrygejern vi har brug for at bevare.
Om kulturarven |
Information,
3. juni 2003 |
Jeg ser gerne, at vi får ryddet op i den
inerti, der har været. De folk er rekrutteret fra et relativt lille miljø,
og det er vigtigt, at der ikke sker vennetjenester eller nepotistiske
handlinger.
Om fyringer af eksperter |
Berlingske Tidende,
8. august 2003 |
Festivalen skal være på et højt
ambitionsniveau, og den skal være publikumsvenlig. Det skal ikke være
elitært - det skal være film, som folk gider at gå ind og se.
Om Copenhagen International Filmfestival |
Politiken,
16. august 2003 |
Fordi der i ca. 30 år har eksisteret et
venstreorienteret herredømme i Danmark, som blandt andet har udøvet et
meningstyranni inden for næsten alle uddannelsesinstitutioner. Hvis ikke man
delte de rigtige meninger, blev man holdt udenfor den gruppe, der betragtede
sig selv som 'det gode selskab'. Man blev nærmest betragtet som et
utilpasset individ. Personligt oplevede jeg det både i folkeskolen og i
gymnasiet. Lad mig give et eksempel: De venstreorienterede gymnasiaster på
Ballerup Gymnasium, som jeg gik på, kunne uden problemer udgive deres blad,
men da vi, de konservative gymnasiaster, også ville udgive et blad, blev det
os nægtet af rektor med den begrundelse, at 'vi var politiske'. På
Københavns Universitet, hvor jeg studerede statskundskab, var mange af de
lærebøger, vi benyttede, dybt prægede af en marxistisk tankegang. Og sådan
var det hele vejen igennem; det var vanskeligt at få lov at give udtryk for
andre holdninger end de fremherskende. Og ensretningen gjaldt ikke bare på
uddannelserne, men også i medierne.
Interview om kulturkampen. |
Berlingske Tidende,
26. august 2003 |
Jeg hørte radio hver dag 20 år i træk, før jeg
blev minister, og der foregik en ensidig antiamerikansk og antivestlig
propaganda.
Om Danmarks Radio |
Berlingske Tidende,
26. august 2003 |
Det er ikke et hævntogt, vi laver, men det er
en genopretning af balancen i samfundsdebatten. Selv i Danmark var der
terror- og dødstrusler mod anderledes tænkende. Som Per Stig Møller fortalte
mig, så sagde en af de nuværende direktører i Danmarks Radio engang til ham,
at når han og de andre revolutionære engang kom til magten, så skulle Per
Stig nok komme til at dingle fra lygtepælen. Sådan var stemningen, og det må
vi ikke glemme.
Om motivationen for en kulturkamp
Denne udlægning blev dagen efter modsagt af Per Stig Møller, og
Kulturministeren måtte i oktober give DR en skriftlig undskyldning for
angrebet. |
Jyllandsposten,
28. august 2003 |
Historien om truslen mod Per Stig Møller var
sand. Han var blevet truet. Det var ganske vist ikke en DR-medarbejder, der
fremsatte den, men en anden venstreorienteret intellektuel tæt på folk i DR,
som i dag er en central person i den danske debat. Jeg vil ikke nævne
navnet, men historien er god nok, og den illustrerer på fornem vis, hvordan
klimaet var dengang. Hvor stor venstrefløjens fascination af totalitære
regimer var.
Om kulturkampen. Kulturministeren er blevet kaldt i samråd på grund af
den fejlagtige udtalelse om en DR-medarbejder. |
Information,
28. august 2003 |
Og så skriver Georg Metz noget, jeg ikke
forstår: 'En god minister, uanset flertallet, tilgodeser med omhu
mindretallets tarv i en demokratisk loyalitet mod de stemmer, han ikke fik.
Det er kultur'. Kultur? Jeg synes faktisk, det lyder mere som despekt over
for befolkningsflertallet, ja, over for demokratiet, hvis funktion akkurat
er at operationalisere uenigheden i stedet for at tvinge folk til konsensus
og rundesang. At respektere flertallet er faktisk en smuk demokratisk værdi,
hvilket viser, at regeringen såmænd ikke har glemt værdierne. Den har bare
nogle andre end Metz.
Klumme som svar på et indlæg af Georg Metz 23. august. |
Jyllandsposten,
29. august 2003 |
Bermuda-trekanten mellem Gyldendal, Politiken
og Danmarks Radio er ikke den dominerende størrelse i dansk politik mere. Så
er det klart, at man bliver frustreret.
Henvendt til Gyldendals litterære direktør Johannes Ries, der i sin tale
bl.a. kritiserede kulturministeren. |
Sidst opdateret: 2005-01-20
|